En svinestald behøver ikke at være ensbetydende med ubehagelig lugt og dårligt arbejdsmiljø. Mange svineproducenter oplever, at den karakteristiske ammoniak- og staldlugt ikke alene påvirker arbejdsglæden, men også kan være til gene for naboer og omgivelser. Derfor er interessen for nye og mere effektive strøelsesmetoder stigende – og her peger flere og flere på spåner som et lovende alternativ.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan et skift fra traditionel halm til spåner kan gøre en markant forskel i svinestalden. Vi undersøger fordelene ved at bruge spåner som strøelse, både når det gælder lugtreduktion, bedre arbejdsmiljø og miljømæssige gevinster. Derudover får du konkrete råd til, hvordan du kan implementere spåner i din egen produktion, og vi bringer erfaringer fra landmænd, der allerede har taget springet mod en mere lugtfri hverdag.
Fordelene ved spåner som strøelse i svinestalden
Spåner som strøelse i svinestalden byder på en lang række fordele, som både kan mærkes på dyrenes trivsel, staldmiljøet og den daglige drift. Først og fremmest er spåner et meget absorberende materiale, hvilket betyder, at fugt og urin hurtigt bliver opsuget og bundet i strøelsen.
Dette reducerer markant risikoen for fugtige områder i stalden, som ellers kan give anledning til både dårlig lugt og bakterievækst. Spåner har også den fordel, at de er bløde og komfortable for grisene at ligge på, hvilket kan føre til mindre stress og færre sår og trykninger på dyrene sammenlignet med mere groft strøelse som halm.
Derudover er spåner lette at arbejde med, både når de skal udstrøs og når stalden skal rengøres, fordi de ikke klumper sammen i samme grad som våd halm kan gøre.
Dette gør også udmugningen nemmere og mindre tidskrævende.
En anden væsentlig fordel er, at spåner generelt støver mindre end halm, hvilket giver et bedre og sundere arbejdsmiljø for både dyr og mennesker i stalden. Den effektive lugtreduktion, som spåner bidrager til, kan mærkes hurtigt, da ammoniak og andre uønskede lugte bindes i materialet og dermed ikke spredes i samme omfang som ved brug af traditionel halm.
Samtidig er det lettere at holde en ensartet renlighed i stalden, hvilket også har betydning for smittetryk og sygdomsforekomst blandt besætningen. Endelig kan spåner ofte anskaffes i store mængder til en overkommelig pris, og de er typisk fri for ukrudtsfrø og skadelige svampesporer, hvilket gør dem til et sikkert og hygiejnisk valg for svineproducenter, der ønsker at optimere både dyrevelfærd og staldmiljø.
Sådan reducerer spåner lugtgener og forbedrer arbejdsmiljøet
Spåner har en bemærkelsesværdig evne til at binde fugt og ammoniak, hvilket betyder, at de effektivt reducerer de lugtgener, der ellers ofte præger svinestalde med halm eller andre traditionelle strøelsesmaterialer.
Når fugt og urin hurtigt absorberes af spånerne, mindskes dannelsen af ammoniakdampe, som ikke blot forringer luftkvaliteten, men også kan være sundhedsskadelige for både dyr og mennesker.
Resultatet er et markant forbedret arbejdsmiljø, hvor både landmand og medarbejdere oplever en mere frisk og behagelig luft i stalden. Derudover støver spåner mindre end halm, hvilket yderligere bidrager til et bedre indeklima og mindsker risikoen for luftvejsproblemer. Samlet set gør spåner det lettere at holde stalden ren og skaber en sundere og mere attraktiv arbejdsplads.
Miljømæssige gevinster ved at skifte fra halm til spåner
Når man vælger at udskifte halm med spåner som strøelse i svinestalden, opnår man en række miljømæssige fordele. Spåner har en langt større evne til at absorbere ammoniak og fugt, hvilket betyder, at der frigives færre skadelige gasser til omgivelserne.
Dette bidrager til en reduktion af drivhusgasudledningen fra stalden og mindsker belastningen på det lokale miljø. Samtidig nedbrydes spåner langsommere end halm, hvilket giver en mere stabil og næringsrig gylle, der er lettere at håndtere og udbringe på markerne uden risiko for udvaskning af næringsstoffer.
Derved får man ikke blot et bedre staldmiljø, men også et mere bæredygtigt kredsløb i hele produktionen. Spåner er desuden ofte et biprodukt fra træindustrien, hvilket betyder, at man kan udnytte restprodukter frem for at bruge ressourcer på at dyrke og transportere halm. Alt i alt bidrager skiftet til spåner til både mindre miljøpåvirkning og en grønnere profil for svineproduktionen.
Få mere viden om Strøelse til grisestalden her
.
Praktiske tips til implementering af spåner i svineproduktionen
Når du ønsker at indføre spåner som strøelse i din svineproduktion, er det vigtigt at begynde med en gradvis overgang fra den nuværende strøelse, så både dyr og personale vænner sig til det nye materiale.
Start med at udlægge et tyndt lag spåner og øg mængden løbende, mens du observerer grisene og deres adfærd. Vælg spåner af god kvalitet, helst støvfrie og uden rester af maling eller lim, da dette kan påvirke både sundhed og indeklima negativt.
Det er også en fordel at opbevare spånerne tørt for at undgå mugdannelse. Justér mængden, så der altid er et tørt lag i boksen, især i områder hvor grisene hviler, da det mindsker risikoen for lugtgener.
Husk at tjekke og rense ud oftere i starten, da spåner kan suge mere væske end halm. Endelig kan det være en god idé at rådføre sig med leverandøren eller kolleger, der allerede har erfaring med spåner, for at få indblik i de bedste løsninger til netop din staldtype.
Erfaringer fra landmænd: Vejen til en lugtfri svinestald
Mange danske svineproducenter har de seneste år gjort sig værdifulde erfaringer med at skifte fra halm til spåner som strøelse, og flere af dem peger på, at det har været en afgørende faktor i bestræbelserne på at skabe en mere lugtfri svinestald.
Landmand Per Madsen fra Midtjylland fortæller, at han efter overgangen til spåner oplevede en markant reduktion i staldens ammoniaklugt, hvilket ikke blot har gavnet ham selv og medarbejderne, men også har forbedret forholdet til naboerne. Ifølge Per skyldes det især spånernes evne til hurtigt at absorbere fugt og binde lugtende stoffer, så de ikke slipper ud i staldluften.
Her finder du mere information om grise.
Også Lene Søndergaard, der driver et økologisk svinebrug på Fyn, fremhæver den positive forandring: “Vi har fået et betydeligt bedre indeklima i stalden, og det bemærkes straks, når man træder ind – både gæster og dyrlæger kommenterer ofte, at her dufter friskere, end de er vant til.” Flere landmænd nævner desuden, at grisene virker mere rolige og rene, hvilket peger på, at trivselen blandt dyrene også forbedres med brugen af spåner.
Selvom overgangen krævede justeringer i arbejdsgangene og indkøb af nye forsyninger, oplever de fleste, at fordelene hurtigt opvejer besværet.
Samtidig understreger flere, at det er vigtigt at vælge den rette type spåner og holde øje med forbruget, så strøelsen hverken bliver for våd eller for tør. Samlet set tegner erfaringerne et billede af, at vejen til en lugtfri svinestald er mulig, hvis man tør afprøve nye løsninger og er åben for at justere praksis undervejs.